Behandling af depression i Roskilde

Depression: Hvad er det, og hvordan påvirker det dig?

Alle mennesker oplever perioder med tristhed - det er en naturlig del af livet. Men når tristheden bliver vedvarende og tung, kan det være tegn på en depression. Som psykolog møder jeg mange, der kæmper med en depression, hvor hverdagen føles uoverskuelig og glæden er svær at finde. Depression er en klinisk tilstand, der påvirker både krop, tanker og følelser og slører glæden i livet. Depression kan både ramme børn, unge og voksne.

Tegn på depression

Depression viser sig forskelligt, men typiske symptomer kan være:
● Vedvarende nedtrykthed og tristhed
● Nedsat energi og ekstrem træthed eller "tunghed" i kroppen.
● Nedsat lyst til aktiviteter, der tidligere plejede at give glæde.
● Søvnproblemer (for meget eller for lidt).
● Appetitændringer
● Selvbebrejdelser eller følelser af værdiløshed.
● Koncentrationsbesvær

Der er en vej ud af depression

Depression kan behandles, og du kan blive helt rask igen. Selvom det kan føles umuligt nu, er der en vej tilbage til et liv med overskud og livsglæde.

Behandling af depression

Jeg tager altid udgangspunkt i din unikke historie og behov, og arbejder både med kognitiv adfærdsterapi, systemisk terapi og EMDR. Afhængig af dine behov, finder vi de behandlingsmetoder, der giver mest mening for dig. Hvis du har mange depressive symptomer og tegn på svær depression, bør du tage kontakt til egen læge, så det kan vurderes, om der er behov for en psykiatrisk indsats.

Behandling af børn og unge

Hos børn kan øget irritabilitet være et udtryk for depressive symptomer. Behandlingen af børn og unge tilpasses altid den enkeltes udviklingstrin. Forældrene inddrages i større eller mindre omfang i behandlingen, afhængig af barnets alder. Symptomer på depression hos børn og unge kan også skyldes belastningsreaktioner på baggrund af underliggende neuropsykiatriske vanskeligheder, som f.eks. autismespektrumforstyrrelse og/eller ADHD/ADD. I så fald kan der være brug for en supplerende psykiatrisk udredning.

Hvordan kommer jeg i gang?

Depression kan føles ensomt, men du behøver ikke at klare det alene. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål om behandlingsmuligheder.
KONTAKT
Kontakt
CVR: 32398294
Damarishansen1@gmail.com
+ 45 53 50 53 96
Frederiksborgvej 17A, 4000 Roskilde
Damaris Hansen - Psykologisk klinik
Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri.
Specialist og supervisor i børnepsykologi.
Behandling af børn, unge og voksne.
© 2024 Damaris Hansen, Psykologisk klinik ⏐
Icons by Tabler Icons ⏐
Cookies - & Privatlivspolitik ⏐ Handelsbetingelser